Med tuscherne til Montreux

wbcsd_montreux_april2013Jeg vidste nærmest ikke, hvor jeg skulle hen før jeg tog afsted. Eller – jeg vidste selvfølgelig, at jeg skulle til en by i Schweiz. Men jeg vidste ikke, at det ville være noget af det smukkeste jeg har set! Nød min morgenmad med udsigt til sø og bjerge og blomster der akkurat er sprunget ud.

Egentlig er jeg dårlig til at rejse. Jeg bliver stresset af fly og togforbindelser og bare det at alting ikke er som det plejer. Men jeg elsker det også. Jeg føler mig som den heldigste kartoffel, når jeg ender et sted som her… Bare fordi man kan en lille smule med farvede tuscher.

Jeg var på et tre-timers graphic recording job for World Business Council for Sustainable Development. Jep, dét er et langt navn! WBCSD i daglig tale. En bunke af de rigtig store virksomheder med flotte ambitioner om bæredygtighed.

wbcsd_april2013

Inspired!

inspired

 

Da jeg i sin tid fik fat i denne bog, var det igennem tysk amazon, fordi den er udsolgt fra forlaget Grafisk Litteratur, hvor jeg ellers første gang stiftede bekendtskab med den. Så vidt jeg husker blev den leveret til min fars kollega i Tyskland, fordi amazon.de dengang ikke sendte til danske adresse. Åh, så besværligt ting at få fat i lækker bog! Men jeg fik den og jeg er superglad for den.

Mit yndlingslæsestof er, hvordan kunstnere arbejder. Hvilke principper de sætter op for sig selv. Hvad de bliver inspireret af. Hvordan inspirationen koges, foldes, makuleres, fryses, glemmes, centrifugeres og bliver til noget nyt. Nogle gange i al fald. For mig tror jeg inspiration mest handler om at holde gryden i kog. Og det at blive siddende på kontorstolen indtil der er hul igennem.

Læste engang et interview med John Cleese, hvor han fortalte, at de bedste skethces i Monty Python kom fra de forfattere, der kunne blive i ubehaget længst. Ubehaget ved ikke at have besluttet, hvilken retning dette skal tage. Ubehaget ved ikke med det samme at lukke idèen i bare lettelse over, at man har fået den. Men gå en lille tur om på den anden side og se hvad der gemmer sig der. Det synes jeg er vældig fint.

Dorte Nielsen: Inspired – how creative people thing and find inspiration

Med tuscherne i Kolding

graphicrecording_maj2012Endnu en veloverstået dag med kreativ dokumentation af konference! Synes det er så cool, når ord og tegninger finder en fin måde at hægte sig på hverandre.

3 dages non-stop graphic recording

Mine tuschfingre er ømme og mit hovede lever sit eget liv i en summende glasklokke efter at have scribet i tre samfulde dage. Under konferencen “Sustainability Days” kom ungefähr 20 præsentationer/debatter rundt energi, kommunikation, innovation og human rights på væggen.

sustainabilitydays_15maj2012

Pimp my Powerpoint

For at skabe et ensartet udtryk og have mulighed for at kommunikere lidt skarpere end hvad gennemtrawling af diverse billeder på nettet tillader, valgte denne virksomheds Sustainability Group at få tegnet 24 billeder til en powerpoint om virksomhedens indvirkning på ressourcer og mennesker.
ikea_pimp-my-powerpoint_jan2012

En dag på kontoret

studio_prag61Så er jeg flyttet ind i mit nye kontor! Jeg har hele herlige 30kvm i det veletablerede Atelier Prag 61 på Amager, hvor andre 18 kunstnere huserer. (Altså på atelieret. Sikkert en hel del flere på hele Amager)

Det er første gang siden Designskolen at jeg har værksted udenfor hjemmet… Jeg forudser, at dette kommer til at blive en hel del mere ryddeligt, have færre høvlspåner på gulvet, knap så mange sorte fingre på stikkontakterne og lugte betydeligt mindre af terpentin!

Jeg glæder mig sådan til at kunne tage på ‘kontoret’ om morgenen. Og at kunne komme hjem og slappe af med god samvittighed om aftenen. Ikke nogen halvfærdige tegninger, der kigger på mig fra arbejdsbordet.

Billedet er fra mit yndlingsarbejdssted under tre ovenlysvinduer og plads til min formidable trykpresse (som er en hel historie i sig selv: Det var en foræring fra den fine illustrator Erik Hjorth Nielsen – og jeg holder helt utrolig meget af den, og planlægger at bruge den endnu mere i fremtiden)

Åh at have plads!