Om

Hvem

I 2007 tog jeg afgang fra institut for visuel kommunikation på Designskolen Kolding. Siden da har jeg arbejdet freelance med visualisering – primært graphic recording.

Jeg har aldrig været i tvivl om, at jeg skulle arbejde med billeder. Som 16 årig begyndte jeg på Grafisk Skole i Århus, hvor jeg lærte kobbertryk. Jeg har studeret i Firenze og været en tur omkring Arkitektskolen inden uddannelsen på Designskolen.

Jeg føler mig utrolig privilegeret over at have tuscherne som arbejdsredskab! Jeg bliver til stadighed forbløffet over at et så nørdet, lille felt som illustration kan åbne så mange spændende døre!

Når jeg ikke løser opgaver hos kunder arbejder jeg ud fra mit atelier på Amager, København.

 

Hvad

Overordnet set løser jeg to typer opgaver:

Dels arbejder jeg indenfor erhvervslivet med visualisering af strategier, modeller, dokumentation af konferencer og animation. Dels arbejder jeg med at illustrere ord. Ord andre har skrevet, og ord jeg selv skriver. Førstnævnte er både faglitteratur, skønlitteratur, artikler og indhold på web. Sidstnævnte er børnebøger.

 

 Hvordan

Jeg arbejder lige fornøjet digitalt som i hånden.

Det fine ved tegning er at man aldrig bliver færdig! Jeg prøver til stadighed nye materialer og udtryk. Jeg har ikke en bestemt stil, men arbejder sammen med kunden for at finde den helt rigtige måde hvorpå vi kan løse opgaven. Generelt kan man dog sige at jeg arbejder med enkelhed, stærk komposition og nøje farvevalg.

 

Hvorfor

Fordi jeg tror på at al kommunikation bliver rigere af visualisering. Hvad enten tegningens funktion er at konkretisere eller understøtte et mere følelsesmæssigt indhold, så bliver budskabet desto stærkere, når ord og billede kombineres. Vi husker bedre i billeder, og jeg tror vi intuitivt forstår ting bedre med billeder.

 

Hvornår

Til deadlinen!