Zoologisk museum #igenigen

zoologisk7_28-4-15Jeg er ret glad for at tegne på zoologisk museum i København. Jeg prøver altid lidt forskellige teknikker og farver af. Nogle gange tegner jeg hele lokaliteten med montre og skilte og deslige. Andre gange kun dyrene. Og så har jeg fundet ud af at jeg elsker at tegne med rød farveblyant. Det virker for mig!

“Jeg tegner, når jeg skriver”

bog_tegner-skriver_1_18feb15bog_tegner-skriver_3_18feb15To opslag fra bogen

Jeg har endelig fået fat på en bog, som jeg har ønsket mig meget længe. “Jeg tegner, når jeg skriver” er elleve tegneres dagbogsblade fra en uge i maj 2013. Det er ikke deres private dagbøger forstås, men dagbøger lavet specielt til denne antologi for forlaget Aben Maler.

Mine skitsebøger har altid været et samsurium af ord og tegninger. Noteringer om hvor jeg var og hvad jeg tænkte. Hvilke historier der opstår omkring mig, mens jeg tegner. F.eks. sad jeg engang i Tivoli og tegnede rådhustårnet. Jeg sad på en bænk og bag mig var gadeniveauet lidt højere, så folk kunne stå og kigge ned på min skitsebog. Pludselig siger en kvinde bag mig “Nej, prøv og kom og se! Hun tegner rådhustårnet. Se hun bruger sådan nogle farveblyanter, og så kommer hun vand på. Og så bliver det ligesom vandfarve. Er det ikke smart?!” Sønnen: “Jeg synes altså ikke det ligner rådhustårnet!”. “Jooo det gør det da” siger moren lidt panisk. “Ej det synes jeg altså ikke!” Tak for den, møgunge! Sådan nogle episoder ryger lige ned i skitsebogen og små tegninger bliver til små historier. (Nogle af dem mere opbyggelige end den her) Anyways, jeg tegner også når jeg venter. På besøg, på cafè, på boarding. Faktisk tegner jeg ret meget når jeg venter på boarding… Måske fordi jeg er panisk ræd for at flyve. Så er det fint at kunne berolige sig selv med lidt skribleri. Holder også meget af at lege med typografi i skitsebogen.

boardingHar du set nærmere på min tegningen til venstre, må jeg hellere afkræfte – jeg skal ikke være Falck medarbejder. Har bare ret meget respekt for mennesker, som er gode til mennesker. Ligesom jeg har meget respekt for mennesker som er godt til tusher! Rigtig fin bog her fra Aben Maler.

 

“Jeg tegner, når jeg skriver”
Forlaget Aben Maler

Osramhuset på Nørrebro

Lige kommet hjem fra den overbevisende udstilling “Nye iranske billeder” i Osramhuset på Nørrebro. Meget poetiske og flot farvestemte illustrationer på tværs af materialevalg og historier. Lille artikel om udstillingen kan læses i Politiken.

Selve Osramhuset er også et besøg værd. Bygget i 1953 til den danske afdeling af det tyske firma Osram, der havde adresse her frem til 1980. Bygningen blev restaureret op til 2009, da den blev udnævnt til besøgssted for COP15. Siden 2010 har huset fungeret som en del af initiativet 2200Kultur.osram_31jan2015

Teamwork i Trondheim

Som graphic recorder/scribe/tegner på konferencer er man oftest alene om at sætte stregerne. Igår var derfor en fantastisk fin dag, da jeg var med som ‘farvelægningsassistent’ for dygtige Esther Buchmann på Enova konferencen i Trondheim. Hun lyntegnede og fyldte i løbet af en enkelt dag 5×3 meter med dokumentation fra ialt 12 oplæg rundt bæredygtighed.

Foto: Enova

enova

Der var en smule rumlen i salen, da dr. Kjell A. Nordström under sit oplæg om den fortsatte urbanisering deklamerede, at folk uden for byerne befinder sig i kulturelt junk space

enova_27feb2015_junkspace

 

Efter konferencen opsummerede Markedsdirektør Audhild Kvam i Enova effekten af tegningerne således:

Her kan du læse mere om Enova

Rik! (altså rig på dansk…)

I øjeblikket illustrerer jeg bogen “Rik” for det lille norske forlag Prego Mobile. Det er en ordentlig hyggelig opgave! Det er helt fantastisk, at sende tegning efter tegning afsted og alt bliver modtaget med begejstring. Opdaterer når vi har flere illustrationer på plads – og når bogen er trykt selvfølgelig! Det bliver gøy altså:-D

rik_kap6

 

Sad panda face

eva-lotta-lamm_sketchnotes2011_2eva-lotta-lamm_sketchnotes2011_1Eva-Lotta Lamm har samlet et helt års tegninger i bogen “Sketchnotes 2011”. Enkle, uhøjtidelige tegninger over et hav af temaer. Det er ikke en “sådan gør du” bog som f.eks. Mike Rohde’s “The Sketchnote Handbook”. Det er en “sådan gør jeg – få det ud af det du kan” bog. Fin at bladre i og blive inspireret af. Del 2 består af et “sådan gør de andre” afsnit. 10 special guests har fået hver deres opslag med eksempler på tegninger, en lille biografi og deres bedste råd til andre sketchnote’ere.

Jeg er især vild med Len Kendall citatet: “The grass isnt’t greener on the other side if you mow your own lawn.”

Gerren Lamson skriver også fint: “Always bring a pen, a small notebook, and a friend whereever you go”

Skethsnotes 2011 af Eva Lotta-Lahm

Skibe i søen

101kunstnere_sep2013 Jeg har fået et opslag i Tom Jørgensens bog “101 Kunstnere”. En antologi, der er udkommet siden 2009 og ifølge redaktøren ønsker at hylde mangfoldigheden på den danske kunstscene – altså vise al den ulmende kunst og kreativitet, vi ikke finder på gallerier og museer.

Circular economy

Jeg har aldrig rigtig fået grebet om adobes Illustrator, hvilket irriterer mig lidt (læs grænseløst), thi jeg fornemmer det er et program, jeg vil komme til at trives i med en helhjertet indsats i oplæringsfasen. Min taktik indtil nu er at lægge vejen omkring programmet hver gang jeg får en ny opgave, for at se om jeg kan løse den i Illustrator. Nogle ting fungerer fint og andre kan jeg slet ikke få hul på. Hvordan er det nu liiige man får form og tekstur på sine figurer?

Den her gang har jeg dog lavet lang de fleste ikoner i Illustrator. Opgaven var et redesign af et diagram over circular economy for IKEA, og ikonerne er omkring 2×2 cm. Her er det bedst bare at være enkel og tydelig! Så kan stoflighed og lækkerhed vente til en anden opgave.
second-life_vers1